Borebilleexperten.dk = Skadedyrssikring DK ApS
Ring på 72301027
Almindelig borebille - Anobium punctatum
Borebiller er et stort problem i danske bygninger. Alt lige fra parcelhuse fra 70´erne og til vores prægtige kirker angribes af borebiller. Problemet opstår når der ikke er benyttet varmebehandlet træ til at bygge med. Derved kommer borebillerne med ind i bygningen ude fra skoven.
I gamle dage kunne man ikke varmebehandle træ, og derved ses borebiller alt for tit i gamle bygninger. Men ind imellem ser vi også borebiller i nyere bygninger, som regel fordi man på et tidspunkt har brugt billigt ubehandlet træ, feks. til at montere en antenne på.
Almindelig borebille kaldes i folkemunde også for træorm. Billen er 3-5 mm lang, er brun og har punktstriber på dækvingerne. Der findes spor efter borebiller i næsten alle ældre huse, men borebillerne lever også udendørs i døde træer, i plankeværk, stolper og andet ubeskyttet træværk.
Borebillerne viser sig kun om sommeren fra juni til august, specielt fra slutningen af juni til begyndelsen af juli kan der vise sig en stor mængde borebiller. De gnaver sig ud af det cirkelrunde flyvehul (1-2 mm i diameter), efter at have ligget et par uger i en puppehule under træets overflade.
Borebillerne lever kun få uger, og kravler for det meste rundt på det træ, hvor de er klækket fra. De kan dog også flyve, og en del af dem havner i vindueskarmene fordi de tiltrækkes af lys fra vinduerne.
Kort efter at billerne er kommet frem parrer de sig, hvilket ofte sker i hunnens flyvehul. Hver hun kan lægge 20-60 æg. Hunnen lægger sine æg på beskyttede steder i revner eller sprækker på ujævnt træ eller inden for flyvehullerne. Steder med forholdsvis høj luftfugtighed foretrækkes til æglægning. De hvidlige æg er forsynet med en klæbesubstans og sidder godt fast på underlaget.
Larverne
Æggene klækker efter 3-4 ugers forløb, og de små, larver gnaver sig ind i træet. Efterhånden som de gnaver sig frem, efterlader de det fordøjede træ i gangen bag sig som tætpakket boremel. Boremelet består af larvernes små - nærmest citronformede - ekskrementer. I takt med at larverne vokser, udvides gangene, og de bliver nødt til at gnave gennem årringene. Det er derfor, at gangene i træet får det karakteristiske, labyrintagtige forløb. Når larverne passerer et gammelt flyvehul, drysser boremelet ud af træet, og ned på underlaget.
Den hvide, krumme larve bliver 5-6 mm lang, og lever udelukkende inde i træet. Kommer den uden for gangen bevæger den sig meget ubehjælpsomt, og den kan ikke vandre fra f.eks. et møbel til et andet. Larvernes udvikling tager normalt 2 til 3 år, i nogle tilfælde helt op til 8 år, afhængig af temperatur og fugtighed samt af træets egenskaber. Udviklingen går hurtigst i splint af fyr, pil eller hassel. Den mest gunstige temperatur for en hurtig udvikling ligger ved 22-23oC. Temperaturer over 28oC tåler larverne ikke i længere tid. Derimod klarer de sig godt ved lavere temperaturer, udviklingen går bare langsommere og standser helt ved omkring 14oC. Luftfugtigheden, og dermed træets vandindhold, er afgørende for larvernes trivsel. Udviklingen går hurtigst i træ med et vandindhold på ca. 30% svarende til en relativ luftfugtighed på 100%. Falder vandindholdet til under 11%, går den helt i stå. Det forklarer, hvorfor borebiller normalt ikke trives i et stueklima. Træ i helårsopvarmede rum indeholder nemlig kun 6-10% vand. Kraftige angreb ser man f.eks. i træværk og inventar i køkkener og kælderrum, udhuse og stalde, på tørrelofter - og i kirker, hvor fugtigheden er tilstrækkelig høj. I stuer kan fodpaneler, træværk og møbler nær kolde og fugtige vægge være særligt udsatte.
Borebillelarverne kan leve i næsten al slags træ, både løvtræ og nåletræ, dog ses der sjældent angreb i tropisk løvtræ. De trives bedst i bløde træsorter og udvikler sig også fint i f.eks. krydsfiner og masonitplader. Ting flettet af pilevidjer, såsom kurvekufferter og vaskekurve, er meget yndede. Ja, selv papir kan borebillerne trives i. “Bogorm” er borebillelarver, der laver deres gange tværs gennem bind og blade af bøger, der opbevares fugtigt gennem længere tid. Udviklingen går hurtigere i nyt træ end i gammelt træ. Det skyldes, at der er et højere næringsindhold i det nye træ.
Den skade, borebillerne forvolder, behøver næppe større omtale. Som regel skrider angrebet dog langsomt frem, så man kan nå at bekæmpe det i god tid, før tømmerets styrke er nævneværdigt forringet.
© Copyright 2013 - Skadedyrssikring DK ApS