Rådborebillen hører til borebillernes familie (Anobiidae).

Rådborebillen er 5-6 mm lang. Farven er matsort med et par gule, silkeskinnende hårpletter på forbrystets baghjørner. Den fuldvoksne larve er 6-7 mm lang. Kroppen er krum og hvidgul, mens hovedet er gulbrunt med mørkebrune kæber.

Biologi og skade

Rådborebillen lægger sine æg om foråret. Hver hun lægger ca. 10 æg. Æggene anbringes i revner i træet, gerne i gamle gange eller flyvehuller. De nyklækkede larver borer sig straks ind i veddet. Her tilbringer de resten af larvetilværelsen med at æde sig fremad gennem træet. Udviklingstiden afhænger af træets art og kvalitet, samt af fugtighed og temperatur. Normalt vil en larve være 2-3 år om sin udvikling.

Når larven er fuldvoksen, forvandler den sig om efteråret til en puppe. I løbet af et par uger udvikler puppen sig til den voksne bille. Den voksne bille bliver inde i træet til næste forår, hvor den gnaver sig ud gennem det karakteristiske runde flyvehul. Diameteren af flyvehullet er 2-2,5 mm, medens den almindelige borebilles huller kun måler ca. 1,5 mm.

Rådborebillens naturlige levested er rådnende grene eller stammer af nåletræer, og man vil f.eks. ofte kunne finde den i hegnspæle.

Rådborebillen angriber kun træ, som i forvejen er mørnet af råd eller svamp. Typiske findesteder er helt indmuret træ, som f.eks. pudset bindingsværk, tagfod, spær- og bjælkeender. Larverne tåler imidlertid ikke vådt træ, så det er ofte først, når rådangrebet er gået i stå, at træet bliver angrebet af rådborebillerne. Det angrebne træ bliver i nogle tilfælde næsten forvandlet til pulver, så kun det hårde høstved står tilbage som fine lameller.