Bekæmpelse

© Copyright 2013 - Skadedyrssikring DK ApS

  www.skadedyrssikring.dk  - www.ingeninsekter.dk

Bekæmpelse af borebiller

Almindelig borebille

Indledningvis vil vi anbefale at lade fagfolk stå for bekæmpelsen. På den måde er man sikker på en god effekt, og man får også garanti.

 

Valg af middel

Skadedyrssikring dk benytter de meget anerkendte og afprøvede produkter A-Tox+ og Protox Insekt. Det er efter vores opfattelse de bedste midler på markedet. Det aktive stof i de fleste midler og således også A-Tox+ og Protox insekt er permethrin. Forskellen fra produkt til produkt er opløsningen og evnen til at trænge ind i træværket. Vi er som sagt meget glade for A-Tox+ og Protox Insekt idet de efter vores mening giver en rigtig god effekt. Af andre midler som er godkendte i Danmark kan nævnes: Aquapherm, Gori 22/7 (kun udendørs) og Boracol. Vigtigst er dog når man vælger middel eller skadedyrsbekæmper at man sørger for at det middel der bruges er godkendt i Danmark. Gori 22/7 er som skrevet kun godkendt til udvendig brug, idet det er et oliebaseret middel, som kan afgive dampe i lang tid efter behandlingen. Skal bekæmpelsen foregå udendørs er det dog et fremragende produkt. Ønsker man at bruge Boracol bør man vide hvad man har med at gøre, og i øvrigt er det et frygteligt dyrt produkt.

Så på grund af effekt, brugsvenlighed og pris benytter vi os altså mest af Protox Insekt og A-Tox+. Protx Insekt har for resten også den tilføjelse, at der er tilsat flourisrende middel, således at vi med UV-lys kan kontrollere om vi har ramt alt træværket godt nok.

 

Forebyggelse og bekæmpelse

Da borebillerne er afhængige af høj fugtighed, trives de ikke i moderne, gennemvarme, tørre boliger. Under sådanne omstændigheder dør angreb ud af sig selv. Man kan derfor bremse eller udrydde et angreb ved at anbringe genstande eller møbler i mere tørre omgivelser, ved at øge ventilationen, standse fugtindtrængningen, opvarme eller lignende. Man skal være opmærksom på, at det kan blive ved at drysse ud af træet i årevis, efter at borebillerne er døde. Man afgør, bedst om et angreb er levende eller dødt ved at holde øje med, om der kommer flere flyvehuller i træet.

Borebiller kan angribe mange forskellige former for anvendt træ, og bekæmpelsesmetoden afhænger af forholdene.

Overfladebehandling med et træbeskyttelsesmiddel, der er godkendt til bekæmpelse af borebiller, er den mest anvendelige metode. Der findes en række midler der er specielt beregnet til formålet, og som kan købes i byggemarkeder, tømmerhandler eller hos en farvehandler. Midlet påføres med pensel eller sprøjte i 2 til 3 omgange, indtil den angivne dosis er nået. Er der tale om større mængder tømmer, kan man anvende rygsprøjte. For at give beskyttelse mod nye angreb skal behandlingen gentages indenfor en vis årrække. På malede eller lakerede overflader kan træbeskyttelsesmidler ikke trænge tilstrækkeligt ind i træet.

Drejer det sig om mindre, malede ting kan man even­tuelt benytte en injektionssprøjte for at få væsken ind igennem hullerne. Det kan være nødvendigt at behandle én gang årligt, helst lige før flyvetiden (altså i maj) i flere år i træk.

Petroleum er et meget anvendt middel mod borebiller. Det er ikke specielt effektivt, med mindre man ligefrem kan drukne larverne i det, og det har ingen beskyttende langtidsvirkning. Teoretisk kan bekæmpelse i loftstømmer også ske ved varmebehandling. I de fleste til­fælde er det imidlertid en meget dyr løsning. Varmebehandling i en ovn, i en sauna eller i tørrestue hos en snedker er også en god metode, hvis de angrebne genstande kan tåle det. Borebiller, larver og æg dør meget hurtigt ved en temperatur på 55oC. Hvor meget varme, der skal til og hvor længe må vurderes i de enkelte tilfælde. F.eks er behandlingstiden ved 46oC, ca. 2½ time, og oveni det kommer den tid det tager, at varme genstanden igennem. Drejer det sig om værdifuldt indbo med bemaling eller forgyldning, må man søge sagkyndig rådgivning.

I mindre genstande kan et angreb af borebiller standses ved at tage genstanden direkte fra stuetemperatur og anbringe den et par døgn i en dybfryser.